Jeg har tegnet og malet så længe jeg kan huske. Så en kreativ karriere, som grafisk formidler, var et naturligt valg for mig
Jeg har med succes fulgt et hav af grafiske opgaver til dørs. Alt inden for design fra fx konceptudvikling af brands til logo over emballage til fysiske produkter til digitale produktioner som illustrationer, videoer samt indhold til markedsføring på de sociale medier, har krydset mit virtuelle skrivebord.
Min mission er at synliggøre den røde tråd i alle designs. Og glæden er størst, når designideerne favner en bred palette på tværs af markedsføringsmateriale og merchandise til kundens tilfredshed, og ikke mindst glæden ved at kunne vise verden visuelt hvem de er, og hvad de står for.
Mit ønske er at kunne bringe min viden videre og guide dig, der ser værdien i at mestre en grafisk værktøjskasse. Hvormed du vil være i stand til at skyde dit markedsføringsmateriale af sted, i en lind strøm og i harmoni med din røde tråd.
Online-forløbet Brand igennem visuelt er et grafisk kursus udviklet til dig, der vil være bedre til at designe et flot, unikt, ensartet og effektfuldt udtryk til dit brand.
Lad os sammen finde dine True Colors. Jeg er din digitale designguide og med hele vejen – ud på regnbuen og tilbage igen.
Kreative hilsner Meena